Verbets tider

	gruppe1	gruppe 2	gruppe 3
nutid	jeg snakker	jeg hører	DE UREGELMÆSSIGE VERBER
datid	jeg snakkede	jeg hørte
førnutid	jeg har snakket	jeg har hørt
førdatid	jeg havde snakket	jeg havde hørt
fremtid	jeg snakker senere jeg skal snakke	jeg hører jeg skal høre

De fleste verber bøjes som gruppe 1 : Snakker / snakkede / snakket
Mange almindelige verber bøjes som gruppe 2 : hører / hørte / hørt

Nutid

Datid

Førnutid

Førdatid

Fremtid

Bydemåde

Nutid

Verber i nutid ender normalt på -r :
jeg snakker	vi snakker	HUSK! nutid ender som regel på -r : jeg spiser
du snakker	I snakker
han snakker	de snakker
hun snakker

Nogle få verber ender ikke på -r : f.eks. kan - skal - vil - må - ved - synes.		Mere om normal nutid!

Man bruger nutid om

a. noget, der sker eller er nu :                   Han sidder og spiller klaver.
b. noget, der plejer at ske:                         Jeg cykler på arbejde hver dag.
c. noget, der altid sker eller er:                 Han hedder Peter.

Nutid

Datid

Førnutid

Førdatid

Fremtid

Bydemåde

Datid

Verber i datid ender på:

Gruppe 1 :	-ede	jeg snakkede
Gruppe 2 :	-te	jeg hørte
Gruppe 3 :	UREGELMÆSSIGE VERBER

a. Man bruger datid om noget, som skete eller var på et bestemt tidspunkt eller i en afsluttet periode i fortiden:

Han rejste til Italien sidste år.
Han boede der i to måneder.

b. Datid kan også bruges f.eks. om irrealis :

Hvis jeg var dig, ville jeg ikke sige det til nogen.
Hvis jeg vandt i lotto, ville jeg købe en ny bil.

Nutid

Datid

Førnutid

Førdatid

Fremtid

Bydemåde

Førnutid

Man laver førnutid med:

har eller er +
kort participium

Jeg har snakket.
Jeg er kommet.

HUSK!

Jeg er mæt, fordi jeg har spist.

Hvis jeg er spist, så ligger jeg i løvens mave.

a. Man bruger førnutid om noget, som er sket eller har været på et ubestemt tidspunkt: :

Jeg har været i København mange gange.
Har du snakket med kontoret?

b. Man bruger førnutid om noget, der handler om fortiden, men som stadigvæk er aktuelt:

Jeg har været gift i tre måneder. (Og jeg er stadigvæk gift.)

c. Man bruger førnutid sammen med nutid, når man fortæller om noget, der er sket eller har været før noget andet (før nutiden):

Hun er sur (nu), fordi hun har sovet dårligt (før).

Førnutid med har eller er?

Normalt bruger man har:

Jeg har spist - Jeg har drukket - Jeg har børstet tænder

Man bruger er, når man taler om en overgang hos subjektet fra en tilstand til en anden:

Han er gået. - Hun er forsvundet. De er rejst. - De er kommet.

Han er ked af det, fordi han har tabt i skak.

HUSK!

Førnutid med er

Altid med er:

er begyndt - er blevet - er død - er faldet - er forsvundet - er sket

Mest med er:

er kommet - er gået - er kørt - er rejst osv. (bevægelsesverber)

HUSK!

Han er gået. (Han er væk)	Men: Han har gået 10 kilometer.
Hun er flyttet. (Hun bor et andet sted)	Men: Hun har flyttet bordet. (bordet står et andet sted)

Datid eller førnutid?
DATID + bestemt tid		FØRNUTID = ubestemt tid
Vi så en film i aftes.		Har du set den nye film med Madonna?
Han vandt i Lotto i går.		Jeg har aldrig vundet noget.
Hun var i London for tre år siden.		Jeg har været i London mange gange.

Nutid

Datid

Førnutid

Førdatid

Fremtid

Bydemåde

Førdatid

Man laver førdatid med:

havde eller var + kort participium.

Jeg havde snakket.
Jeg var kommet.

a. Man bruger førdatid sammen med datid til at fortælle om noget, der var sket eller havde været før noget andet (før datiden):

Da jeg kom hjem, var hun allerede gået.
Hun var træt, fordi hun havde sovet dårligt.
Hun var syg, fordi hun havde haft for lidt tøj på.

b. Førdatid bruges også om irrealis: (noget, der ikke blev)

Hvis jeg havde vidst det, var jeg aldrig kommet.
Hvis jeg havde ringet, havde jeg fået det sagt.

Nutid

Datid

Førnutid

Førdatid

Fremtid

Bydemåde

Fremtid

A. fremtid = nutidsform + hvornår

Når man vil sige noget om fremtiden, bruger man som regel nutid. Ofte siger man også noget om tiden (hvornår?):

Hun kommer i morgen.
Hvornår begynder filmen?
Den starter om fem minutter.

B. fremtid med skal

Man kan også lave fremtid med skal, især når der er tale om en plan:

Hvad skal vi spise i aften?
Han skal til København i morgen.
Vi skal møde klokken 8.

Hvis man fortæller om, hvor man skal hen, er det ikke nødvendigt at bruge gå, rejse osv.:

Jeg skal i biografen i aften.
De skal til København i morgen.

OBS!

Nutid og førnutid sammen kan også være fremtid:

Jeg ringer til dig, når jeg har spist.

Nutid

Datid

Førnutid

Førdatid

Fremtid

Bydemåde

Bydemåde - imperativ

Bydemåde - imperativ er en ordre, en kommando eller en opfordring.

Bydemåde får vi oftest, når vi tager -e væk fra infinitiven.

(at) ligge
(at) snakke
(at) ryge
(at) sove

SKRIV!

Lig!
Snak!
Ryg!
Sov!

Det er normalt ikke venligt at bruge en imperativ / bydemåde alene

Du kan få din kommando eller ordre til at lyde mere høflig eller venlig ved at bruge "lige" eller "bare" efter bydemåden.

Lige

Når du taler til en person du kender godt, kan du sætte lige efter bydemåden.

Verbets tider

gruppe1

gruppe 2

gruppe 3

jeg snakker

jeg hører

datid

jeg snakkede

jeg hørte

førnutid

jeg har snakket

jeg har hørt

førdatid

jeg havde snakket

jeg havde hørt

fremtid

jeg snakker senere jeg skal snakke

jeg hører jeg skal høre

De fleste verber bøjes som gruppe 1 : Snakker / snakkede / snakket Mange almindelige verber bøjes som gruppe 2 : hører / hørte / hørt

Verber i nutid ender normalt på -r :

jeg snakker

vi snakker

HUSK!

du snakker

I snakker

han snakker

de snakker

hun snakker

Nogle få verber ender ikke på -r : f.eks. kan - skal - vil - må - ved - synes.

Man bruger nutid om

a. noget, der sker eller er nu : Han sidder og spiller klaver. b. noget, der plejer at ske: Jeg cykler på arbejde hver dag. c. noget, der altid sker eller er: Han hedder Peter.

Verber i datid ender på:

Gruppe 1 :

-ede

jeg snakkede

Gruppe 2 :

-te

jeg hørte

Gruppe 3 :

Han rejste til Italien sidste år. Han boede der i to måneder.

b. Datid kan også bruges f.eks. om irrealis :

Hvis jeg var dig, ville jeg ikke sige det til nogen. Hvis jeg vandt i lotto, ville jeg købe en ny bil.

Man laver førnutid med:

har eller er + kort participium

Jeg har snakket. Jeg er kommet.

HUSK!

Jeg er mæt, fordi jeg har spist.

Hvis jeg er spist, så ligger jeg i løvens mave.

a. Man bruger førnutid om noget, som er sket eller har været på et ubestemt tidspunkt: :

Jeg har været i København mange gange. Har du snakket med kontoret?

b. Man bruger førnutid om noget, der handler om fortiden, men som stadigvæk er aktuelt:

Jeg har været gift i tre måneder. (Og jeg er stadigvæk gift.)

c. Man bruger førnutid sammen med nutid, når man fortæller om noget, der er sket eller har været før noget andet (før nutiden):

Hun er sur (nu), fordi hun har sovet dårligt (før).

Førnutid med har eller er?

Normalt bruger man har:

Jeg har spist - Jeg har drukket - Jeg har børstet tænder

Man bruger er, når man taler om en overgang hos subjektet fra en tilstand til en anden:

Han er gået. - Hun er forsvundet. De er rejst. - De er kommet.

Han er ked af det, fordi han har tabt i skak.

HUSK!

Førnutid med er

Altid med er:

er begyndt - er blevet - er død - er faldet - er forsvundet - er sket

Mest med er:

er kommet - er gået - er kørt - er rejst osv. (bevægelsesverber)

HUSK!

Han er gået. (Han er væk)

Men: Han har gået 10 kilometer.

Hun er flyttet. (Hun bor et andet sted)

Men: Hun har flyttet bordet. (bordet står et andet sted)

Datid eller førnutid?

DATID + bestemt tid

FØRNUTID = ubestemt tid

Vi så en film i aftes.

Har du set den nye film med Madonna?

Han vandt i Lotto i går.

Jeg har aldrig vundet noget.

Hun var i London for tre år siden.

Jeg har været i London mange gange.

jeg snakker senere
jeg skal snakke

jeg hører
jeg skal høre

De fleste verber bøjes som gruppe 1 : Snakker / snakkede / snakket
Mange almindelige verber bøjes som gruppe 2 : hører / hørte / hørt

a. noget, der sker eller er nu : Han sidder og spiller klaver.
b. noget, der plejer at ske: Jeg cykler på arbejde hver dag.
c. noget, der altid sker eller er: Han hedder Peter.

Han rejste til Italien sidste år.
Han boede der i to måneder.

Hvis jeg var dig, ville jeg ikke sige det til nogen.
Hvis jeg vandt i lotto, ville jeg købe en ny bil.

har eller er +
kort participium

Jeg har snakket.
Jeg er kommet.

Jeg har været i København mange gange.
Har du snakket med kontoret?

Jeg havde snakket.
Jeg var kommet.

Da jeg kom hjem, var hun allerede gået.
Hun var træt, fordi hun havde sovet dårligt.
Hun var syg, fordi hun havde haft for lidt tøj på.

Hvis jeg havde vidst det, var jeg aldrig kommet.
Hvis jeg havde ringet, havde jeg fået det sagt.

Hun kommer i morgen.
Hvornår begynder filmen?
Den starter om fem minutter.

Hvad skal vi spise i aften?
Han skal til København i morgen.
Vi skal møde klokken 8.

Jeg skal i biografen i aften.
De skal til København i morgen.