![]() |
Gennem eller igennem? |
| Skal der stå "de vandt
gennem hele sæsonen " eller "de vandt
igennem hele
sæsonen"?
Der kan faktisk godt stå begge dele. Gennem og igennem er dog ikke synonymer (forskellige ord der betyder det samme), for selv om de betyder det samme, er det ikke altid, man kan bruge begge to. F.eks. kan man godt sige "de vandt hele sæsonen igennem" men man kan ikke sige "de vandt hele sæsonen gennem". |
|
Gennem" er en præposition, hvorimod "igennem" kan være både en præposition og et adverbium. Hvis der er en styrelse, og ordet fungerer som en præposition, kan både gennem og igennem bruges.
F.eks.:
De kørte gennem/ igennem Holstebro.
Han har lige været gennem/ igennem en træls tid.
Der fløj en myg gennem/ igennem soveværelset.
Hvis der ikke er nogen styrelse, har man fat i adverbiet, og så kan man kun bruge "igennem".
F.eks.:
I går drak hun igennem.
Dagen efter sov hun igennem.
Den samme regel gælder for blandt/ iblandt, mellem/ imellem og mod/ imod.
Han var kun en mand blandt/ iblandt mange mænd.
Vi parkerer bilen mellem/ imellem de to træer.
De er oppe mod/ imod store kræfter.
|
Er der ingen styrelse, har vi at gøre med et
adverbium, og så skal vi
bruge i-formen. Generelt var det en dårlig prøve, men der var et par gode ting iblandt. Jeg har kun hovedpine en gang imellem. De studerende må ikke sige læreren imod.
|
|