Af eller ad?


Ad eller af - hvornår skal man bruge hvad?

De to små ord udtales ens på dansk. Derfor kan man ikke høre, hvornår man skal bruge "af", og hvornår man skal bruge "ad".

Den hyppigste fejl er at skrive af, hvor der skulle stå ad.



Ad

Ad henviser til en retning:

fx op ad hullet, ned ad stigen, ud ad vinduet, ind ad døren.

Ad kaldes derfor for et retningsbiord eller retningsadverbium.

Efter hen, ind og hjem kan du kun skrive ad.
Efter op, ned, ud og frem er ad det mest almindelige.
Ad bruges om en vej eller en rute. Dvs. at ad oftest følger en bevægelse. Fx Han gik hjem ad, han gik op og ned ad gulvet, hun kurede ned ad gelænderet, hun gik ud ad døren. Dette ad kan ofte skiftes ud med langs med, gennem eller via:

Han løb ned ad gangen
Han gik ud ad døren
Det gik stejlt opad

Ad bruges også om målet for en bevægelse eller ytring. Dette ad kan tit udskiftes med til, i retning af eller hen imod:

Han råbte ad hunden
Det går ad helvede til
Hun smed blomsten ud ad vinduet




Af

Af bruges om bevægelser bort eller væk fra noget. Dette af kan tit udskiftes med fra:

Han tog proppen af flasken.
Han tog nøglerne op af lommen .
Han steg af hesten.
Toget kørte ud af bjerget.

Af bruges foran ord, der beskriver følelser:

Hun græd af glæde.
Han skummede af raseri.
Han rystede på hovedet af fortvivlelse.
Han var døden nær af skræk.



 

 ©2009 Vildbabel