Retskrivning - komma


Grammatikken arbejder kun med ét kommasystem. Nemlig det traditionelle (grammatiske) komma.
 

Grammatikken arbejder med fire fundamentale regler for grammatisk kommasætning:

  1. Komma ved opremsninger

  2. Komma mellem selvstændige sætningsdele

  3. Komma mellem hovedsætninger

  4. Komma ved bisætninger

Komma ved bisætninger

En bisætning er en sætning, der er led i en anden sætning. En bisætning kan som regel ikke stå alene.

 

Man kan sætte komma efter en bisætning.  Det komma kaldes for "slutkomma".

 

Man kan sætte komma foran en bisætning. Det komma kaldes for "startkomma".

Det ser jo meget nemt ud, men der er en undtagelse fra reglen:

Når et ord eller en ordforbindelse hører tæt sammen med en efterfølgende bisætning, så skal startkommaet sættes foran dette ord eller ordforbindelse i stedet for foran bisætningen.

Startkommaet kan derfor komme til at stå foran en præposition eller foran et adverbium.

 

Det kigger vi lige nærmere på.

 

 

Foran præpositioner:

Maleriet blev meget værd, efter at maleren døde.
Men: Du skal se efter, at kaffemaskinen er slukket.

Computeren tændes, ved at man trykker på knappen.
Men: Hun var ikke tryg ved, at hun boede alene.

Hun gemte hans penge, for at han ikke skulle bruge dem alle på øl.
Men: Der er ikke noget i vejen for, at du kan vente med at betale til i morgen.

Du skal gøre det, uanset om du har lyst eller ej.

Vi holder en fest, i anledning af at Marianne fylder 60 år.

Vi kommer med børnene, forudsat at pædagogerne ikke strejker.
 

Noget tilsvarende gælder for:

 

Undtagelsen gælder også, selvom bisætningen kommer før hovedsætningen :

 

Foran adverbier:

Undtagelsen gælder også for adverbier, eller ord og ordforbindelser, der bruges som adverbier:

Vi får wienerbrød, næsten hver gang vi besøger dem.
Men: Vi når det altid kun næsten, hver gang vi skal løbe efter toget.

Du skal fjerne ukrudtet, således at der bliver plads til grønsagerne.

Resultaterne vil blive offentliggjort, efterhånden som kampene slutter.

Vi sender varen, senest en uge efter at den er betalt.

De købte vaskemaskinen, lige før den kom på tilbud.

Hun gjorde det, så godt som hun kunne.

 

Noget tilsvarende gælder for:

Undtagelsen gælder, også når bisætningen står foran hovedsætningen:

 

Undtagelse for bisætninger, der har med tid at gøre.
 

Hvis en bisætning begynder med en konjunktion, der udtrykker tid (f.eks. "da" eller "når"), skal man sætte startkommaet helt oppe foran bisætningen.  
  • Hun skrev til mig engang, da jeg stadig boede i Struer.
  • Vi skal mødes en dag, når han er kommet hjem.

 

 

Hvis konjunktionen derimod ikke er der, kan kommaet valgfrit sættes enten lige før bisætningen, det vil sige dér hvor konjunktionen kunne have stået eller foran tidsadverbiet.  
  • Hun skrev engang, jeg stadig boede i Struer.
  • Hun kom forbi, engang jeg ikke var hjemme.
  • Vi skal mødes en dag, han er kommet hjem.
  • Vi skal mødes, en dag han er kommet hjem.

 

TIPS!

Hvis du er i tvivl, så vend sætningen om, så bisætningen kommer til at stå først.

 

  Det hedder:
  • I anledning af at Marianne fylder 60 år, holder vi en fest. (Ikke: At Marianne fylder 60 år, holder vi en fest i anledning af).
  • Forudsat at solen skinner, skal vi ud at bade. (Ikke: At solen skinner, skal vi ud at bade forudsat).
  • Så hurtigt som vi kunne, malede vi huset. (Ikke: Som vi kunne, malede vi huset så hurtigt).
  • Næsten hver gang vi besøger dem, får vi wienerbrød. (Ikke: Vi besøger dem, får vi wienerbrød næsten hver gang).

 

Kommaet skal altså sættes sådan her:

 

 

 

 ©2009 Vildbabel