Retskrivning - komma


Grammatikken arbejder kun med ét kommasystem. Nemlig det traditionelle (grammatiske) komma.
 

Grammatikken arbejder med fire fundamentale regler for grammatisk kommasætning:

  1. Komma ved opremsninger

  2. Komma mellem selvstændige sætningsdele

  3. Komma mellem hovedsætninger

  4. Komma ved bisætninger

Komma mellem selvstændige sætningsdele


Man sætter komma ved selvstændige sætningsdele. Det vil sige stumper af sætningen, der står uden for sætningen. Disse stumper kan normalt undværes, uden at sætningen ændrer betydning eller bliver meningsløs. Kommaet her bruges som en parentes.
 

  • Endelig nåede vi frem, trætte og glade.

  • Otto Slagbror, anfører for holdet, fik det røde kort.

  • Otto Slagbror, der er anfører for holdet, fik det røde kort.

 

Det går, indtil videre, godt (= Det går (indtil videre) godt).

Hvis sætningsdelen ikke skal fremhæves (ikke er vigtig), så skal der ikke sættes noget komma.

Det går indtil videre godt.

 

Her kommer en håndfuld eksempler på forskellige selvstændige sætningsdele

Tilstand:

Hun kom løbende ud af huset, helt grøn i hovedet.

 

     

Udråb:

Ups, var det min skyld?

     
Ordre eller kommando:

Spis ordentligt, Ole!

     
Navnetillæg:

Har du mødt Mohammad, min fætter?

     
Spørgsmål med "ikke":

Det er en flot bil, ikke?

     
Ekstraposition:

 Kongen, det er mig!

 

     
Nærmere forklaringer:

Vi har købt mange nye ting, blandt andet en ny bil.

     
Selvstændige bisætninger: Hun arbejder altid i huset, mens han altid ligger på sofaen.

 

 

Man bestemmer selv, om man vil sætte komma foran "men", men kun hvis der ikke følger både grundled og udsagnsled efter "men":   Hun er flot(,) men ikke særlig klog.

Han ville ikke gifte sig med hende(,) men gjorde det alligevel.

 

 

 

 ©2009 Vildbabel